Særligt for købere

Køb personligt eller via selskab(er)

Uanset overdragelsesformen kan køber vælge mellem at købe selv (personligt) eller at foretage investeringen via ét eller flere selskaber (almindeligvis ApS'er).

Mange købende tandlæger vælger at foretage investeringen via selskaber, idet dette reducerer risikoeksponering for ejeren (medmindre ejeren kautionerer eller stiller anden sikkerhed for selskabets forpligtelser, hæfter ejeren ikke med sin personlige formue). I praksis struktureres det ofte således, at køber stifter et holdingselskab, som ejer et driftsselskab, der køber - og efterfølgende driver - virksomheden. Da tandlægebranchen ofte anses for at være en branche med relativt overskuelige risici, er det dog ikke usædvanligt, at tandlægen køber virksomheden personligt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at bl.a. Tandlægeoverenskomsten stiller visse særkrav til indholdet af vedtægterne for tandlægeselskaber og bestemmer, at vedtægterne skal godkendes af Tandlægeforeningen. Et tandlægeselskab er f.eks. uberettiget til at afkræve eller modtage honorarer, der baserer sig på Tandlægeoverenskomsten, medmindre vedtægterne er godkendt af Tandlægeforeningen - den relevante region har faktisk krav på tilbagebetaling af honorarer, der er modtaget i strid hermed.

Køb af en hel klinik eller en andel af en klinik

Mange tandlæger står over for valget mellem (i) at købe en hel klinik, eller (ii) at købe en andel af en klinik. En variation heraf er, at du køber din egen klinik, der drives fra samme adresse som andre (selvstændige) klinikker, således at de (selvstændige) klinikker har et vist samarbejde om udgifter og daglig drift (et såkaldt udgiftsfællesskab).

Der er naturligvis fordele og ulemper forbundet med de forskellige modeller, men det er vigtigt, at du som køber forstår de væsentligste forskelle, da det kan have stor betydning for din fremtid. Vær i denne forbindelse opmærksom på, at sælger ikke altid er bekendt med de juridiske konsekvenser af de valg, der tidligere er truffet i relation til organiseringen af et eventuelt samarbejde, herunder om sælger faktisk indgår i et interessentskab eller et udgiftsfællesskab. Det er derfor vigtigt, at du sammen med din advokat forholder dig til den juridiske struktur, du træder ind i, og at du forstår konsekvenserne heraf.

1) Køb af en hel klinik
Fra et juridisk perspektiv er det mest enkelt, når der købes en hel klinik. Dette skal naturligvis ikke være styrende for dit valg, men for forståelsens skyld giver det god mening indledningsvis at se på denne model. Efter overdragelsen vil du være ejer af hele den tandlægeklinik, du har købt. Dette betyder bl.a., at du almindeligvis har en meget stor grad af frihed til at træffe beslutninger vedrørende driften. Refleksvirkningen er, at du ikke har medejere at dele succeser og udfordringer med, ligesom muligheden for faglig og ledelsesmæssig sparring fra medejere ikke er til stede.

Købet af en hel klinik kan både struktureres som (i) en anpartsoverdragelse og (ii) en substansoverdragelse (se evt. beskrivelse af disse her).

2) Køb af en andel af et interessentskab (I/S)
En række tandlægeklinikker drives som I/S'er. Lidt forenklet sagt er I/S'et den juridiske kasse, som virksomheden almindeligvis kommer ned i, hvis tandlægerne udadtil fremstår som én klinik, hvor ejerne deler overskuddet fra klinikken, og hvor der ikke er etableret en anden selskabsform (f.eks. et ApS). Ejerne (også kaldet "interessenterne") kan både være fysiske personer (tandlægerne selv) eller selskaber ejet af tandlægerne.

Hvis du køber dig ind i et I/S, køber du i juridisk forstand en ideel andel af samtlige I/S'ets aktiver og passiver, således forstået at køber ejer en procentdel af alle I/S'ets aktiver (i et anpartsselskab ejer du derimod anparter i selskabet, mens selskabet ejer aktiverne og hæfter for passiverne). Dette har den væsentlige konsekvens, at ejerne hæfter personligt, direkte, solidarisk og ubegrænset for I/S'ets forpligtelser over for tredjemand.

Du skal også være opmærksom på, at I/S'ets indtægter som udgangspunkt beskattes hos ejerne, hvilket ofte gør det hensigtsmæssigt at benytte den såkaldte virksomhedsskatteordning (også kaldet "VSO'en"), hvilket bl.a. giver mulighed for at opspare ubeskattet overskud i I/S'et.

Et andet centralt punkt er, at der alene gælder meget få regler for I/S'er. Dette kan være en fordel, idet ejerne har en stor grad af frihed til at definere, hvordan deres virksomhed skal drives. Omvendt er der ikke mange regler at falde tilbage på, hvis der opstår uenighed om forhold, som parterne ikke har aftalt sig ud af. I praksis betyder dette, at der altid skal udarbejdes en interessentskabskontrakt, hvor rammerne for den fælles drift og det fælles ejerskab reguleres relativt detaljeret.

Opsummerende gælder det, at et I/S kan danne rammen om et stærkt og fleksibelt fællesskab, men at du som medejer på godt og ondt er "i samme båd" som dine medejere, og at samarbejdsformen stiller særlige krav til aftalen mellem parterne. 

Købet af en andel af et I/S gennemføres almindeligvis ved, at sælger overdrager sin andel af interessentskabet direkte til køber (ofte indeholder den eksisterende interessentskabkontrakt en mekanisme herfor). Såfremt sælger har deltaget i I/S'et via et selskab, er der dog - principielt - ikke noget i vejen for, at køber erhverver aktierne i dette selskab, således at andelen af I/S'et overdrages indirekte til køber.

3) Køb af en del af en klinik, der ikke er drevet som et interessentskab (I/S)
En klinik kan naturligvis også overdrages delvist, selv om sælger ikke har deltaget i et I/S. Dette ses i praksis såfremt;

• sælger har ejet sin egen klinik 100% (enten direkte eller via et selskab), og parterne ønsker, at køber alene skal erhverve en del af denne klinik fra sælger, eller

• sælger har ejet en del af anparterne (henholdsvis aktierne) i et selskab, som driver tandlægeklinik, og parterne ønsker at overdrage sælgers anparter (henholdsvis aktier) i dette selskab til køber.

Uanset hvilken af ovenstående modeller der er tale om, vil du som køber blive medejer af en klinik. Dette betyder bl.a., at du har én eller flere medejere, som du kan dele succeser og udfordringer med, men det betyder naturligvis også, at beslutninger omkring driften m.v. ikke kan træffes af dig alene.

Du skal være særligt opmærksom på, at du ofte automatisk etablerer et I/S sammen med sælger, hvis du blot køber en del af aktiverne og passiverne fra sælger (altså en substansoverdragelse), hvorefter I sammen driver klinikken videre.

Hvis parterne ønsker et fælles ejerskab til klinikken, men ikke ønsker et I/S, bør køber i stedet erhverve anparter (henholdsvis aktier) i et selskab, som ejer klinikken. Denne model kan være hensigtsmæssig, da den rummer gode muligheder for, at de deltagende tandlæger kan begrænse deres ansvar. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at særligt selskabsloven indeholder relativt firkantede bestemmelser om ejernes indbyrdes rettigheder, hvorfor der almindeligvis er behov for en ejeraftale til at regulere rammerne omkring samarbejdet og det fælles ejerskab.

4) Køb af en selvstændig klinik, der indgår i et udgiftsfællesskab
Det ses ofte, at tandlæger er organiseret således, at flere klinikker går sammen om at afholde visse udgifter relateret til driften (eksempelvis fælles receptionist, fælles lokaler, læsestof til venteværelse, skiltning, telefonabonnementer, IT m.v.). Der vil almindeligvis være indgået en kontrakt mellem de selvstændige klinikker, hvori det aftales, hvordan udgifterne fordeles, samt hvordan der træffes beslutninger vedrørende de fælles forhold.

Et udgiftsfællesskab kan være hensigtsmæssigt for mange, da strukturen kan medvirke til at reducere omkostninger og/eller give økonomiske muskler til at hæve serviceniveauet samt give adgang til sparringspartnere og fællesskab. Samtidig er det den enkelte ejer, der bærer det fulde økonomiske ansvar for (og får den fulde økonomiske gevinst af) driften af den enkelte klinik. Et sådan udgiftsfællesskab bør være reguleret af en klinikfællesskabskontrakt, der fastlægger, hvordan beslutninger om at afholde udgifter sker, og hvordan udgifterne fordeles mellem klinikkerne.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at såfremt der ikke alene deles omkostninger, men tillige indtægter, er der en overvejende sandsynlighed for, at fællesskabet vil blive anset for at udgøre et interessentskab (også kaldet "I/S"). Det er i denne forbindelse ikke afgørende, om parterne har skrevet i kontrakten, at fællesskabet ikke er et I/S, eller at fællesskabet ikke er registreret som et I/S. Det har væsentlige konsekvenser for dig som deltager, hvis fællesskabet reelt er et I/S, idet du (eller din virksomhed) bl.a. vil kunne blive pålagt at hæfte for de øvrige deltageres forpligtelser. Såfremt samarbejdet reelt udgør et interessentskab, bør deltagerne indgå en interessentskabskontrakt, som klart regulerer deltagernes forpligtelser og rettigheder.

Købet af en hel klinik, der indgår i et udgiftsfællesskab, kan både struktureres som (i) en anpartsoverdragelse (køb af anparter/aktier i et selskab, der indgår i fællesskabet) og (ii) en substansoverdragelse (køb af aktiver/passiver fra et selskab eller en person, der indgår i fællesskabet, hvorefter køber træder i sælgers sted i fællesskabet).

Køb af "kendt" eller "fremmed" klinik

Det er langt fra alle tandlæger, som reelt står med valget mellem at købe sig ind i en klinik, de kender, eller at købe sig ind i en "fremmed" klinik. Det kan f.eks. skyldes, at der ikke er mulighed for at købe sig ind i en klinik, som tandlægen kender, eller at der simpelthen alene er én klinik, som opfylder den købende tandlæges kriterier.

For andre tandlæger, der går i købstanker, er der dog tale om et reelt valg mellem flere alternativer, hvorfor vi nedenfor har opridset et par af de væsentligste momenter, du som køber skal være opmærksom på, alt efter om du køber en "kendt" eller en "fremmed" klinik.

Køb af "kendt" klinik
I praksis ses det ofte, at en tandlæge, som har været ansat i klinikken gennem en periode, bliver tilbudt at købe klinikken helt eller delvist.

• At købe en klinik, du på forhånd har et solidt kendskab til, herunder til personalet, patienter, daglige rutiner m.v., betyder, at du har gode forudsætninger for at vurdere, om du vil trives i den dagligdag, der udspiller sig på klinikken. Det kan også være, at du har et vist kendskab til klinikkens leverandører og øvrige driftsmæssige forhold, hvilket gør overtagelsen lettere og reducerer risikoen for negative overraskelser.

• Når du vil købe en klinik, du kender godt, kender du også ofte sælger godt. Dette forhold medfører erfaringsmæssigt, at der - på godt og ondt - kan opstå særlige udfordringer i kontraktforhandlingerne, fordi der indgår andre elementer end blot den professionelle betragtning om, at forhandling er "business as usual". Samtidig betyder kendskabet til klinikken, at du som køber kan være villig til at acceptere vilkår og usikkerhed i kontrakten, som en køber af en "fremmed" klinik ikke ville (eller burde) acceptere.

• Hvis den klinik, du kender godt, er den helt rigtige klinik for dig, er der erfaringsmæssigt og i forhold til den efterfølgende drift af klinikken mange positive aspekter ved at købe sig ind i en "kendt" klinik.

Køb af "fremmed" klinik
Det er ikke usædvanligt, at tandlæger, som ønsker at blive (med)ejere af en klinik, retter blikket mod klinikker, som de ikke har (et indgående) kendskab til på forhånd. Dette kan både skyldes, at den købende tandlæge ikke har mulighed for at købe sig ind i en "kendt" klinik, eller at den købende tandlæge vurderer, at andre klinikker bedre imødekommer dennes ønsker.

• At lede efter et købsobjekt på markedet af "fremmede" klinikker giver mulighed for at finde en klinik, der imødekommer dine specifikke ønsker. Eksempelvis kan du søge efter en klinik med en særlig stærk driftsøkonomi eller en klinik, som ligger mere optimalt i forhold til din private bolig og/eller familiesituation. Ligeledes kan det i nogle tilfælde være lettere - i modsætning til når der købes en "kendt" klinik - at sikre, at den professionelle relation til dine (fremadrettede) kollegaer/ansatte bliver, som du ønsker det, idet man i mindre grad risikerer at videreføre gamle, uhensigtsmæssige rutiner.

• At købe en "fremmed" klinik medfører naturligvis en øget risiko for, at du som køber ikke får afdækket alle forhold omkring klinikken tilstrækkeligt forud for handlen, og særligt garantierne i overdragelsesaftalen spiller ofte en stor rolle i den type handel. Samtidig vil du ved køb af en "fremmed" klinik skulle overtage patienter, der ikke kender dig, hvilket både kræver en ekstra indsats og - potentielt - øger risikoen for patientafgang (erfaringsmæssigt er det dog ikke mange patienter, der skifter som følge af et ejerskifte). Videre skal eventuelt ansatte også vænne sig til dig som ny chef, og et ejerskifte øger dermed risikoen for udskiftning i medarbejderstaben.